Boye har mistet grebet

Fyens Stiftstidende 27. oktober 2013

KV13: Anker Boye demonstrerede torsdag på tv, at han har mistet grebet om ledelsen af Odense Kommune. Anker og rådmand Brian Dybro tonede frem på TV2/Fyn med den besked, at de ikke kunne gennemføre de planlagte besparelser, som de fire uger tidligere havde besluttet i Odenses budget for 2014.

Konservative har fra starten af budgetforhandlingerne spurgt ind til, hvorvidt Brian Dybro og Anker havde overblik og kontrol over konsekvenserne af besparelserne. I går viste det sig så, at de ikke havde sikret denne kontrol. Årsagen til konservatives kritiske spørgsmål var, at den politiske ledelse for de øvrige forvaltninger, hvor SF ikke har ledelsen, har gennemgået tilsvarende svære besparelser. Besparelser som hidtil ikke var magtet gennemført af Brian Dybro. Det stod derfor klart for konservative, at der for at gennemføre de planlagte besparelser, var behov for en professionel ledelse af både Børn- og Ungeforvaltningen og borgmesterkontoret.

Denne ledelsesopgave har Anker Boye og Brian Dybro ikke formået at løftet, og tilbage står billedet af en udygtig borgmester og en uerfaren rådmand, der har mistet ledelsesgrebet og tilmed udstillet det på tv for Odenses borgere.

About Tommy Hummelmose

Jeg går ind i politik for at gøre en forskel for Odense. Mit fokus er, at vi skal kæmpe hårdt for at få skabt flere job i byen og samtidig sikrer vores børn og unge optimale muligheder for et godt arbejdsliv efter endt skolegang.
Scroll To Top