Om mig

Tommy HummelmoseJeg er indehaver af en international teknologivirksomhed i Odense med kunder i 6 europæiske land. Jeg er meget aktiv i foreninger og netværksgrupper i byen og er gift med Marianne, der arbejder på Odense Universitetshospital.

Min barndom tilbragte jeg i en af Odenses forstæder, og har boet i Odenses forstæder det meste af mit liv. Vores børn er nu ved at skabe deres egne hjem, og vi er derfor for 2 år siden flyttet tættere på centrum. I min fritid er jeg en ivrig motionsløber, og deltager gerne i byens forskellige løb. Jeg har tidligere besteget Kilimanjaro i Tanzania, hvilket var en helt utrolig oplevelse.

Jeg går ind i politik for at gøre en forskel for Odense. Mit fokus er, at vi skal kæmpe hårdt for at få skabt flere job i byen og samtidig sikrer vores børn og unge optimale muligheder for et godt arbejdsliv efter endt skolegang.

Som selvstændig erhvervsdrivende er jeg vant til at tage beslutninger og forholde mig nøgternt og kritisk til omverdenen. Dette, kombineret med et stort engagement, er jeg sikker på vil gøre en forskel i forhold til de etablerede politikere i byen.

Erhverv:

2009-
Stifter og ejer, Intelligent Banker ApS – Online annoncevirksomhed

2013-
Stifter og ejer, Visit Andersen ApS – Online kulturformidling om H.C. Andersen på Visitandersen.com

2009-
Bestyrelsesformand, B-Close A/S – Telefoni og Telechat

2009-2010
Stifter og ejer, Shop Online Media Aps – online annoncevirksomhed

2007-2009
Partner Manager, Come & Stay A/S– Online annoncevirksomhed

2005-
Stifter og ejer, Lindehus Aps – Ejendomsselskab

2005-
Stifter og ejer, Nordisk Invest Ejendomme Aps – Ejendomsudlejning

2002-
Stifter og ejer, Nordisk Invest Aps – Investering og virksomhedsrådgivning

1994-2007
Produktions- og servicechef, TDC A/S – Telefoni og data

Uddannelse:

2000-2002
Pathfinder, Ledelse- og organisatorisk udvikling

2000-2000
The Wharton Business School of The University of Pennsylvania
International ledelsesudvikling

1999-2003
TDC, High potential lederuddannelsesprogram

1986-1991
Odense Teknikum, Ingeniør Elektro. B.Sc.E.E.

1982-1986
Håndværksmæssig uddannelse, Elektronikmekaniker

Scroll To Top